Mini-prædiken af Simon Kangas Larsen, præst ved Den Danske Kirke i Toronto
Fra DSUKs blad "NYT" - November 2021. 

På dansk siger vi “fællesskab”. På engelsk “fellowship”. Jeg er vild med det engelske ord, for det rummer, at man er med sine fæller i samme skib. Man er i bevægelse, sammen. I et skib sejler man og bevæger sig i en fælles retning, sammen.

”Det bedste resultat får man, når man sejler et skib sammen med andre”

I slutningen af august besøgte jeg Søfartsmuseet i Helsingør. Det gjorde jeg sammen med mange af mine danske sømands- og udlandspræstekollegaer, da vi var samlet til konvent. På museet får man en flot indføring i skibets og søfartens betydning for Danmark som nation og danskerne som folk. Skibe har været brugt og bliver brugt til at fange mad, opdage verden, erobre land og forsvare land samt at transportere varer. Skibene var også afgørende, da mange danske migranter forlod Danmark for at immigrere til blandt andet Canada, USA, Sydamerika og Australien. På museet er der mange modeller af både små, gamle fiskerbåde og store moderne containerskibe. På trods af stor forskel i alder og størrelse er der én ting, der er fælles for alle skibene: De er vanskelige at sejle alene. Det bedste resultat får man, når man sejler et skib sammen med andre – i fellowship.

I Det Nye Testamente læser vi, hvordan disciplene bliver fanget i en voldsom storm på en sø midt om natten (Matt. 8, 23-27). De bliver bange - meget bange - og vækker til sidst Jesus, der ligger og sover fra det hele i bunden af skibet. ”Herre, hjælp os! Vi går under”, skriger de gennem bølgernes brusen og stormens larm. Jesus vågner og siger til dem: ”Hvorfor er I bange? Har I ingen tillid til Gud?” Og så skælder han ud på stormen og bølgerne, der adlyder ham, og søen ligger med ét blikstille.

Vores liv kan sammenlignes med at sejle og navigere et skib. Nogle gange sejler vi i smult vande. Andre gange i oprørt hav. Nogle gange sejler vi med vinden i ryggen og med strømmen, andre gang rammes vi af den voldsomme storm. Men altid har vi Jesus med ombord til at sejle vores skib. Når vi hører, hvordan Jesus helbreder og gør sine undere, gør han det for at genskabe ”fellowships” og genoprette brudte relationer; brudte relationer mellem mennesker – brudte relationer til Gud.

Beretningen om Jesus, der har magt over stormen, er beretningen om Jesus, der har magt over de uvejr, vores liv kan komme ud i. Vi kan bevæge os gennem vores liv som i et skib, i tro og tillid på, at vores ”fellowship” med Gud og mennesker kan klare stormene – fordi vi aldrig er alene.